Indkørsel i herregårdssten

Sådan lægger du en indkørsel med herregårdssten

Når du skal have lagt en indkørsel med herregårdssten, er der nogle vigtigt punkter du skal have styr på. Bl.a. hvilket slags herregårdssten der skal bruges, samt underlaget. Det er ikke nogen hemmelighed, at herregårdssten er danskernes foretrukne belægningssten, når det kommer til indkørsler. Det er bare at kigge på husene i villakvarterer. Her vil du ofte se, at mere end 50% har lagt deres indkørsel med herregårdssten.

Nogle vælger at få professionelle anlægsgartnere til at lægge deres indkørsel. Er du en af dem, behøver du ikke tænke på at vælge den rigtige tykkelse sten, og kende til alle lagene, som underlaget skal bestå af. Det er blot at forklare dem hvilken slags belægning du vil have, og hvad den skal bruges til. Så skal de nok sørge for, at der bliver anvendt de rette materialer til formålet.

Er du derimod en gør det selv mand, og ønsker du at lægge din indkørsel selv, er det vigtigt for dig, at vide mere om de forskellige typer herregårdssten samt underlag.

 

Vælg de rigtige sten

Du kan få herregårdssten i forskellige tykkelser. De mest almindelige er 5, 6 og 7 cm. Når du skal lægge en indkørsel som der skal køre biler på, er det vigtigt, at du vælger en tyk nok sten. Som minimum anbefales det at anvende herregårdssten med en tykkelse på 6 cm, og gerne 7 cm hvis det er tunge køretøjer. Vælger du en 5 cm sten, risikerer du, at stenen knækker ved for højt tryk.

Skal indkørslen bruges til meget tunge køretøjer, som f.eks. lastbiler eller en stor autocamper, bør du yderligere gå en tykkelse op. Her bør du ikke vælge en sten, med en tykkelse på mindre end 10 cm. Du kan endda vælge at bruge herregårdsblokke, som har en tykkelse på 14 cm. Så er du helt på den sikre side.

 

Læg det rigtig underlag

Når du lægger en belægning i herregårdssten, er det ekstremt vigtigt, at du har godt styr på underlaget. Både for at sikre dig at stenene ikke bliver beskadiget, men i den grad også, for at holde belægningen jævn. Nederst i underlaget lægges et bundsikringslag, som jævnes og stampes med en pladestamper. Herefter lægger du et lag stabilgrus, hvor du følger samme proces. Efter stabilgruset er lagt, lægger du yderligere et lag afretningssand, og jævner, og stamper igen. Når sidste lag er jævnet og presset, så det er helt stabilt, er du klar til at lægge herregårdsstenene ud.

 

Læg stenene i mønster

En anden vigtig ting når du lægger herregårdssten, er at ligge dem i et mønster. Der er mange forskellige mønstre du kan lægge dem i. Det mest almindelige er sildebensmønster, som også er et mønster, der sikrer at stenene ikke skrider. Hvis du vil gøre din indkørsel mere fancy end din nabo, kan du yderligere lægge cirkelmønstre og lign, inde i midten af belægningen. Det er dog lidt mere avanceret, og her anbefaler vi, at du får en professionel til at hjælpe dig. Her er det nemlig vigtigt, at stenene skæres ordentligt til, for at det ser godt ud. Det kræver ofte erfaring.